Nodestativer til orkester, kor og samspil – det mest oversete grej i musiklivet

Jeg har spillet klarinet i amatørorkester i sytten år, og jeg bliver stadig varm om hjertet, når prøvelokalet fyldes af stemmelyde, kaffeduft og raslende nodeblade. Men én ting holder jeg mere af end de fleste andre: solide nodestativer. De står der bare, tirsdag efter tirsdag, og bærer musikken for os alle sammen uden at forlange det mindste til gengæld. Ingen klapper nogensinde af dem. Det burde vi ærligt talt gøre lidt oftere.

Et vakkelvornt stativ kan nemlig smadre en ellers perfekt prøveaften.

Orkestret står og falder med stativet

Det overrasker mange, at et fuldt besat symfoniorkester slæber rundt på mere end 40 stativer til hver eneste koncert. Strygerne deler to og to, blæserne kræver hver deres, og slagtøjsgruppen skal gerne bruge tre alene til pauker, lilletromme og xylofon. Logistikken fylder langt mere, end publikum nogensinde opdager. Alt skal oven i købet kunne pakkes ned på tyve minutter, når lokalet lukker, og bæres ud til en bus med alt for få ledige sæder.

Personligt synes jeg, at et stabilt nodestativ i metal er en lige så fornuftig investering som et godt rørblad eller en frisk bue. Spil en enkelt udendørskoncert i maj, hvor vinden flår i papiret, så forstår du pointen med det samme. De lette trådmodeller vejer under et kilo og er skønne på cyklen, men de vælter, hvis en cellist så meget som nyser i nærheden. Til fast opstilling i prøvelokalet vælger jeg derfor hver gang den tunge type med massiv plade og brede ben.

Vinterens julekoncerter er den ultimative test. Kirkegulve skråner, gulvtæpper bølger, og alligevel skal tredive pulte stå snorlige, inden publikum lukkes ind ad døren. Vi har små trækiler liggende i instrumentkasserne til præcis dét formål, og de har reddet flere koncerter end nogen generalprøve.

Kor og samspil stiller helt andre krav

Hvorfor bruger korsangere overhovedet stativer, når de fleste alligevel holder mappen i hænderne? Svaret gik op for mig, da vores kor opførte Händels Messias sammen med orkestret sidste vinter. Solisterne skulle bruge begge hænder til at bladre i et partitur på 250 sider, og pludselig stod der otte ekstra pulte på scenen. Korlederen fik samtidig sit eget brede dirigentstativ med plads til opslag i A3-format, og hele opstillingen tog form på en halv time.

Samspil på musikskolen er en helt tredje verden. Her skal højden kunne justeres fra en siddende niårig til en stående voksen på få sekunder, uden værktøj og helst uden klemte børnefingre undervejs. Skruegevind af plast holder sjældent en hel sæson, så kig efter metal i alle samlinger. Med tre hurtige greb flytter læreren stativet fra blokfløjtehold til messingkvartet, og timen kører videre uden pause.

Ærligt talt undervurderer en del korledere, hvor meget ro det giver i rækkerne, når sangerne slipper for at jonglere med løse kopiark. Blikket samler sig ét sted, ryggen rettes op, og dirigenten kan pludselig se alles øjne. Vores egne korprøver blev mærkbart mere effektive, efter at foreningen anskaffede tolv foldbare nodestativer og en fælles transportkasse med hjul.

Det kigger jeg efter, inden jeg køber

Tre ting afgør det hele for mig: stabilitet, vægt og en bogstøtte, der kan bære en tyk nodebog uden at bukke sammen. Kig på benene først, for det er dem, der arbejder aften efter aften. En fornuftig foldemodel koster omkring 150 kroner, mens en rigtig orkesterpult i stål hurtigt runder 600. Forskellen mærkes, hver gang du stiller op, og især hver gang du pakker sammen i halvmørke. Tjek også, at bogstøttens kant er høj nok til at holde på en blyant, for ellers triller den på gulvet midt i det stille sats.

Jeg indrømmer blankt, at tilbehøret er blevet en lille besættelse: klemmer til blæsevejr, lamper til mørke kirker og tasker med plads til to stativer ad gangen. Når nogen i orkestret spørger, hvor jagten skal begynde, peger jeg gerne på udvalget hos SoundStoreXL, hvor letvægtsmodeller, dirigentpulte og tilbehør kan sammenlignes i ét roligt overblik, inden pengene forlader kontoen.

Pas godt på jeres nodestativer, så holder de i årtier. Vores ældste er købt i 1998, og det står stadig rank som en tinsoldat ved førstepulten.